QvarseBo sommerhus

Leo Qvarsebos trekantede, sølvgrå træhus ligger i en landlig idyl i Hedemora, Sverige.

Terrassen er behandlet med Sioo:x træbeskyttelse. Det har resulteret i, at træet har fået en fløjlsblød overflade, fortæller Leo Qvarsebo.

Om aftenen oplyser huset engen, og det hældende tag træder tydeligt frem i form af en sølvgrå træflade, der rejser sig op fra jorden.

Hele huset – terrassen, væggene og selv det skrånende tag – består af paneler af kernefyr.

– Det her er mit lille refugium, siger Leo Qvarsebo, her sammen med sønnen Edvin

Leo Qvarsebo, her oppe på taget.

TREKANTET ÅNDEHUL

På den åbne græsmark rejser en sølvgrå trækreation sig fra jorden og stræber opad mod himlen. Kreationen er Leo Qvarsebos sommerhus, et sølvgråt og “skovgrønt” træhus - med en trekantet form. Huset ligger ikke langt fra den by, hvor Leo voksede op, og den ødegård hvor han har tilbragt mange somre. Her kobler Leo og børnene Siri og Edvin af fra deres hektiske hverdag i Stockholm.
– Det her er mit lille refugium, siger Leo.

Som nyuddannet arkitekt i 2007 havde Leo Qvarsebo lyst til med det samme at komme i gang med et konkret projekt. Han havde længe haft en drøm om at bygge sit eget sommerhus i området omkring Hedemora, hvor han voksede op på en gård. I området ligger også en enkel ødegård, som Leo deler med sine tre søskende og deres familier.

– Nogle gange har vi været over 20 mennesker samtidig på ødegården, og det holdt altså ikke i længden, fortæller Leo.

En dag kørte han en tur med sin fætter i dennes traktor og udforskede jordene på fætterens landbrugsejendom. Efter et stykke tid kom de til en åben græsmark tæt på et kovænge og en lille sø. Leo faldt pladask for grunden og beliggenheden. Fætteren påpegede, at der hverken var indlagt strøm eller vand.

– Og så sagde jeg bare: “Det er ikke noget problem. Vi tager den alligevel”.

Leo købte en udstykket del af grunden og fik derefter ført el og vand frem til ejendommen. I årene 2009-2010 begyndte Leo at tegne sommerhuset. I starten tegnede han skitser til et traditionelt hus, men det slog han hurtigt ud af hovedet.

– Livet er for kort til at bygge kedelige huse. Det tager alt for lang tid at bygge dem, og man ender med at bo i dem alt for længe, mener Leo.

I stedet tog han udgangspunkt i sig selv, hvad han og børnene Siri og Edvin ønskede at bruge deres fritid til i sommerhuset: at lave mad, læse og hvile ud. Leo ønskede at foretage en klar afgrænsning af disse tre funktioner og skabe en slags rejse mellem dem i huset. Samtidig skulle disse rum byde på forskellige udsigter over græsengen udenfor og det nærliggende kovænge og badesøen.

– Jeg valgte derefter at udforme det hele som en slags telt, som er den enkleste form for arkitektur. Ligesom når man vinkler to rækker af grene mod hinanden som værn mod naturen, fortæller Leo.

Huset blev på 85 kvadratmeter med otte rum og en vindeltrappe mellem de tre etager. Valget af byggemateriale faldt på træ, udelukkende træ. Indvendigt er vægge, gulve og møbler skåret til på stedet i krydsfiner fra den nedlagte puslespilsfabrik Kärnan. Udvendigt er husets terrasse, vægge og det hældende tag beklædt med paneler af kernefyr.

Leo valgte at behandle terrassen og husets langsider med træbeskyttelse fra Sioo:x.

– Det var den sølvgrå nuance, som jeg faldt for, og den har givet træoverfladen et naturligt, ensartet og fint udtryk. Træet er også blevet vældig blødt. Jeg synes ligesom, det har fået en fløjlsagtig overflade.

Leo fandt det også attraktivt, at træbeskyttelsen er miljøvenlig, eftersom han og børnene ofte går barfodede på terrassen og læner deres nøgne overkroppe mod husfacaden.

– Det går jo ikke at have et produkt, hvor man ikke føler sig tryg ved de ting, det indeholder, mener han.

Husets gavle er ikke sølvgrå, men er i stedet behandlet med en pigmenteret træbeskyttelse fra Sioo:x. For at knytte an til husets beliggenhed lige i skovbrynet har disse flader fået en homogen “skovfarve”, fortæller Leo.

– Det bliver en tydelig kontrast, som bemærkes, når man går rundt om huset. Terrassen skiller sig ud i landskabet, mens gavlene smelter ind i skovpartiet, siger han siddende på terrassen, mens sønnen Edvin sætter fart på den gynge, der er ophængt i pergolaen.

Det er ikke til at tage fejl af, at Leo Qvarsebo kan lide at færdes i og omkring sommerhuset. Som så mange andre småbørnsforældre lever han et hektisk liv. Det trekantede træhus er hans refugium 2,5 time fra alle hverdagens pligter i Stockholm.

– Her handler det kun om huset, bare at være i det, at få ro på sig selv.

Leo erkender dog, at han ind imellem bliver lidt rastløs, og gerne vil have noget at beskæftige sig med. Han fortæller, at han godt kunne lide at påføre træbeskyttelsen – især oppe på det skrånende tag.

– Man boede næsten på taget, klatrede op og ned med det reb, som stadig sidder der. Snart kommer tiden til næste behandling, og så skal jeg op og klatre igen, siger han forventningsfuldt.