FAQ
Hvis terrassetræet er nyt, divideres arealet med 5. Dvs. at til en 25 m² stor terrasse kræves der altså 5 liter Træbeskyttelse Terrasse, og hvis man vil købe Overfladebeskyttelse Terrasse til to års behandlinger, kræves der lige så meget, dvs. 5 liter. Vil man kun have Overfladebeskyttelse Terrasse til første års behandling, divideres arealet med 8; i ovenstående eksempel skal du altså bruge 3,2 liter. Til en ældre terrasse skal der som regel bruges mere, eftersom træet er tørrere og med flere revner. Det er svært at sige, præcis hvor meget der kræves (det afhænger også af, hvor rundhåndet man maler, og hvor meget man arbejder væsken ind), men i omtrentlige tal kan man tillægge: – 10% for 1 år – 20% for 2 år – 25% for 3 år – 30–35% for 8 år eller ældre Beregningen gælder trykimprægneret fyr. For andre træsorter kan forbruget være anderledes. Derudover er der andre faktorer, som kan give et øget forbrug: – Påføring med sprøjteudstyr – Påføring i varmt og tørt vejr – Meget tørt træ Forbruget af overfladebeskyttelse stiger kun marginalt, eftersom overfladen allerede et mættet, når den påføres.
Den enkleste og bedste metode er at anvende en bred facadepensel på skaft, så man slipper for at ligge på knæ. Påfør væsken og stryg den ud. Fordel derefter eventuelt overskydende produkt, så der ikke er nogle pytter tilbage på overfladen.
Den behandlede overflade gør du nemmest ren med vores Vedligeholdelsesvask og en mellemblød gulvskrubbe. Nedfald fra træer, buske og blomster giver næring til grønalger, og det er derfor vigtigt at holde SiOO:X-overfladen helt ren. Sådan gør du Børst med en mellemblød gulvskrubbe og brug helst Sioo:x Vedligeholdelsesvask. Fortynd 0,5 dl Vedligeholdelsesvask med 8 liter lunkent vand og fordel det jævnt ud over fladen; lad det virke i ca. 20 minutter. Børst overfladen forsigtigt med en mellemblød gulvskrubbe eller svamp og skyl derefter grundigt med vand. Det er vigtigt, at rengøringsmidlet ikke indeholder blegemiddel og har en pH-værdi på 7 eller derover – brug ikke sæbe. Hvis snavset sidder godt fast og ikke kan fjernes med en mellemblød gulvskrubbe, så brug en hårdere gulvskrubbe og en kraftigere koncentration af Vedligeholdelsesvask. Påfør derefter et lag SiOO:X Overfladebeskyttelse på de aktuelle steder, hvor overfladebeskyttelsen er blevet beskadiget. Ved kraftige begroninger kan man også anvende et algefjerningsmiddel, men det gælder stadig om at arbejde forsigtigt, så man ikke skurer SiOO:X Overfladebeskyttelse af. Hvis algefjerningsmidlet er basisk, dvs. med en pH over 8, skal overfladebeskyttelsen udbedres efterfølgende.
Det behandlede træ er i starten gulbrunt og lidt flammende. Hærdnings- og blegeprocessen begynder ved kontakt med vand, og efter bare 2–4 uger begynder din terrasse at få en jævn og fin sølvgrå farve. Processen fortsætter derefter i op til 1 år. Farveændringerne skyldes frem for alt regn og luftens vandindhold. Det, der sker, er, at SiOO:X-produkterne gradvist modner og danner faste, beskyttende kiselstrukturer inde i træet. I denne proces opbygges den sølvgrå, bløde og stærke overflade gradvist. Efter den første regn dannes der lyse og nogle gange mørke plettede områder, hvor vandet har stået. Bemærk at det er helt naturligt for SiOO:X-teknikken og ikke noget skadeligt. Det er i stedet en indledende fase i processen, som vil blive udjævnet. Man skal være tålmodig og vente en måned eller mere på den meget fine SiOO:X-overflade. Hvis dele af den SiOO:X-behandlede overflade er overdækket eller lignende, så regnvandet ikke kan komme til, kan man hjælpe processen på vej ved at udbløde overfladen grundigt med en blød stråle, indtil vandet trænger igennem overfladebeskyttelsen. OBS! Brug ikke højtryksrenser, som i stedet slider overfladebeskyttelsen af. Arbejd vandet ind med en blød børste. Under mindre tagudhæng vil overfladen stadig blive lysere, men det tager lidt længere tid.
Vægoverflader kan tåle en hel del regn, eftersom vandet løber af. Vandrette flader som f.eks. terrasser mv., hvor man påfører Træbeskyttelse Terrasse, tåler en let regnbyge på ca. 5 mm. Hvis der kommer mere regn, udvaskes en del af træbeskyttelsen, selv om det meste bliver tilbage i træet. Hvis det har regnet mere end ca. 5 mm på en vandret flade, påfører man yderligere træbeskyttelse. Hvis du har nået at tildække fladen med en presenning, men der alligevel løber lidt vand igennem, som bliver liggende på overfladen, så kan træbeskyttelsen godt tåle det, og du behøver ikke efterpåføre. Det er større mængder af rindende vand direkte på en vandret flade, som kan udvaske en del træbeskyttelse. Så snart Overfladebeskyttelsen er tørret, opnås fuld regnbeskyttelse. Et godt tip er derfor at have en presenning ved hånden, hvis der kommer omslag i vejret.
Sådan får du en sølvgrå, blød og holdbar teakoverflade i op til 8 år.
Forberedelser
Premium Træbeskyttelse Marine skal påføres på en helt ren træoverflade. Rengør overfladen med vores Forvask og fjern olie, maling, alger og sorte partier. Slib evt. tilbageværende rester væk. Beskyt alle tilstødende overflader mod stænk (især glas, aluminium, sten og fliser mv.). Brug handsker og beskyttelsesbriller.
Obs!
Undgå regn. Undgå påføring i stærk sol, da det tørrer for hurtigt. Laveste temperatur +6°C. Omrystes og omrøres før og under behandlingen. Tør straks spild væk med en fugtig klud. SiOO:X-overfladen behandles med forsigtighed, mens den er våd.
Trin 1 – Premium Træbeskyttelse Marine
Påfør Premium Træbeskyttelse Marine med pensel på en tør overflade, lad tørre i mindst 4 t. Påfør yderligere et lag Premium Træbeskyttelse Marine med pensel og lad tørre i mindst 6 t. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Trin 2 – Premium Overfladebeskyttelse Marine, 1. påføring
Efter anden påføring, og når Premium Træbeskyttelse Marine har tørret i mindst 6 t., påføres Premium Overfladebeskyttelse Marine med klud. Lad det trække i cirka 3 min., arbejd derefter Overfladebeskyttelse Marine ind, til teaktræet er mættet. Overfladen kan betrædes, når den er helt tør, efter 30–60 min. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Trin 2 – Premium Overfladebeskyttelse Marine, efterfølgende påføring
Premium Overfladebeskyttelse Marine påføres endnu en gang efter 12–18 måneder. Overfladen rengøres forsigtigt med Vedligeholdelsesvask og en blød børste. Skyl og lad tørre. Påfør Premium Overfladebeskyttelse Marine iht. anvisningerne. I SiOO:X-systemets levetid kræves der normalt påføring af Premium Overfladebeskyttelse Marine yderligere nogle gange. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Udstyr
Spand, pensel og klud. Penslen rengøres med vand.
Processen
Teaktræet er i starten brunt, men lysner ved kontakt med fugt og begynder at få en hvidgrå farve efter 2–4 uger. Processen fortsætter i op til 1 år. Efter nogle år mørkner overfladen.
Rengøring og skader
Hold overfladen ren med et passende rengøringsmiddel, f.eks. Vedligeholdelsesvask. Pletreparationer udføres med Premium Overfladebeskyttelse Marine og undertiden med Premium Træbeskyttelse Marine.
Mindre skader kan behandles med Premium Overfladebeskyttelse Marine. I tilfælde af større skader eller på særligt udsatte områder påfører man først Premium Træbeskyttelse Marine og derefter Premium Overfladebeskyttelse Marine.
Opbevaring
Opbevares frostfrit. Holdbarhed i velfyldt, lukket emballage er op til 6 år for Træbeskyttelse og op til 2 år for Overfladebeskyttelse. Skyllet emballage sorteres som hård plast. Skyl med vand, hvis produktet kommer på huden eller i øjnene.
Overfladen skal være tørt og rent træ. En terrasse, som tidligere er behandlet med olie eller er sort, skal afvaskes med højtryksrenser og grundrens. Skyl grundigt. Hvis overfladen er i dårlig stand, bør man slibe den for at fjerne sorte partier og splinter. SiOO:X reparerer ikke eksisterende revner og hakker, men forebygger dannelsen af nye revner. På en ubehandlet terrasse, som er i god stand eller ny, er det tilstrækkeligt at vaske af med Vedligeholdelsesvask og skylle omhyggeligt.
Sådan får du et sølvgråt, blødt og holdbart panel i op til 15 år:
Forberedelser
Premium Træbeskyttelse Panel skal påføres på en helt ren træoverflade. Rengør overfladen med vores Forvask og fjern olie, maling, alger og sorte partier. Slib evt. tilbageværende rester væk. Beskyt alle tilstødende overflader mod stænk (især glas, aluminium, sten og fliser mv.). Brug handsker og beskyttelsesbriller. Nyt trykimprægneret træ bør tørre i mindst 6 uger, før det behandles med Premium Træbeskyttelse Panel.
OBS!
Vi anbefaler at anvende finsavet træ med grovere overfladestruktur. Produktet fås også pigmenteret, som bestillingsvare. Undgå regn til alle lag er tørret. Undgå påføring i stærk sol, da det tørrer for hurtigt. Laveste temperatur +6°C for træbeskyttelsen og +10°C for overfladebeskyttelsen. Omrystes og omrøres før og under behandlingen. Tør straks evt. spild væk med en fugtig klud. Brug rustfrie/syrefaste skruer, søm og beslag. Galvaniserede søm og skruer kan irre og efterlade “tårer”.
Husk også at behandle endetræ og samlinger. Lodrette træflader er renere og mere holdbare end vandrette flader, da de holder sig tørrere.
Trin 1 – Premium Træbeskyttelse Panel, grundbehandling
Påfør Træbeskyttelse Panel på en tør overflade, fordel med en bred pensel eller sprøjte, lad tørre i mindst 2 t. Påfør yderligere et lag Træbeskyttelse Panel, lad tørre i mindst 4 t. Påfør rigeligt med Træbeskyttelse på endetræet, og gør det samme med Overfladebeskyttelse, for at forsegle træet. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Trin 2 – Premium Overfladebeskyttelse, 1. sæsong
Når 2. påføring af Premium Træbeskyttelse Panel har tørret i mindst 4 t., påføres Premium Overfladebeskyttelse Panel med bred pensel eller sprøjte; lad tørre i mindst 2 t. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Trin 2 – Premium Overfladebeskyttelse Panel, Efterfølgende påføring
Premium Overfladebeskyttelse Panel påføres anden gang efter ca. 4–7 år. Overfladen rengøres forsigtigt med Vedligeholdelsesvask og en blød børste. Lad overfladen tørre godt. Påfør Premium Overfladebeskyttelse Panel i henhold til anvisningerne for 1. påføring.Supplér evt. med Træbeskyttelse Panel på særligt udsatte steder. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Udstyr
En spand og en bred pensel. Penslen rengøres med vand.
Processen
Panelerne er i starten gulbrune, men lysner ved kontakt med fugt. Efter ca. 1–2 år bliver overfladen hvidgrå for efter yderligere nogle år at mørkne og blive smukt sølvgrå.
Rengøring
Udføres med vores Vedligeholdelsesvask (eller fortyndet opvaskemiddel) ved behov for at fjerne snavs og overfladisk begroning af alger (som kan forekomme på skyggefulde, fugtige områder af terrassen). Brug ikke højtryksrenser – den kan ødelægge overfladelaget på terrassen.
Mindre skader kan behandles med Premium Overfladebeskyttelse Panel. I tilfælde af større skader eller på særligt udsatte områder påfører man først Premium Træbeskyttelse Panel og derefter Premium Overfladebeskyttelse Panel.
Opbevaring
Opbevares frostfrit. Holdbarhed i velfyldt, lukket emballage er op til 6 år for Træbeskyttelse og op til 2 år for Overfladebeskyttelse. Skyllet emballage sorteres som hård plast. Skyl med vand, hvis produktet kommer på huden eller i øjnene.
Sådan får du en sølvgrå, blød og holdbar terrasse i op til 12 år:
Forberedelser
Premium Træbeskyttelse Terrasse skal påføres på en helt ren træoverflade. Rengør overfladen med SiOO:X Forvask og fjern olie, maling, alger og sorte partier. Slib evt. tilbageværende rester væk. Beskyt alle tilstødende overflader mod stænk (især glas, aluminium, sten og fliser mv.). Brug handsker og beskyttelsesbriller. Nyt trykimprægneret træ bør tørre i mindst 6 uger, før det behandles med Premium Træbeskyttelse Terrasse.
OBS!
Undgå regn til alle lag er tørret. Undgå påføring i stærk sol, da det tørrer for hurtigt. Laveste temperatur +6°C. Omrystes og omrøres før og under behandlingen. Tør straks eventuelt spild væk med en fugtig klud. Brug rustfrie/syrefaste skruer, søm og beslag. Galvaniserede søm og skruer kan irre og efterlade “tårer”. SiOO:X’s holdbarhed afhænger også af træsort og eksponering..
Trin 1 – Premium Træbeskyttelse Terrasse (utføres kun 1. sæsong)
Påfør Premium Træbeskyttelse Terrasse på en tør overflade, fordel med en bred pensel, lad tørre i mindst 2 t. Påfør yderligere et lag Premium Træbeskyttelse Terrasse, lad tørre i mindst 4 t. Påfør rigeligt med Træbeskyttelse på endetræet, og gør det samme med Overfladebeskyttelse, for at forsegle træet. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Trin 2 – Premium Overfladebeskyttelse Terrasse (1. sæsong)
Påfør Premium Overfladebeskyttelse Terrasse rigeligt og lad det trække i cirka 3 minutter, arbejd derefter overfladebeskyttelsen ind med penslen, til træet er mættet. Overfladen kan anvendes, når den er helt tør, efter ca. 30–60 minutter. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Trin 2 – Premium Overfladebeskyttelse Terrasse (2. sæsong)
Premium Overfladebeskyttelse Terrasse påføres endnu en gang efter 12–18 måneder. Rengør overfladen forsigtigt med Vedligeholdelsesvask og en blød børste. Lad overfladen tørre. Påfør Premium Overfladebeskyttelse Terrasse i henhold til anvisningerne for 1. sæson. Produktet er en slidflade, og det kan være nødvendigt at påføre det nogle gange mere i systemets levetid. OBS: Omrystes. Omrøres før og under behandlingen.
Udstyr
En spand og en bred pensel. Penslen rengøres med vand.
Processen
Terrassen er i starten gulbrun og let flammende, men den lysner ved kontakt med vand og begynder at få en sølvgrå farve efter ca. 2–4 uger. Processen fortsætter i op til 1 år.
Rengøring
Udføres med vores Vedligeholdelsesvask (eller fortyndet opvaskemiddel) ved behov for at fjerne snavs og overfladisk begroning af alger (som kan forekomme på skyggefulde, fugtige områder af terrassen). Brug ikke højtryksrenser – den kan ødelægge overfladelaget på terrassen.
Mindre skader kan behandles med Premium Overfladebeskyttelse Terrasse. I tilfælde af større skader eller på særligt udsatte områder påfører man først Premium Træbeskyttelse Terrasse og derefter Premium Overfladebeskyttelse Terrasse.
Opbevaring
Opbevares frostfrit. Holdbarhed i velfyldt, lukket emballage er op til 6 år for Træbeskyttelse og op til 2 år for Overfladebeskyttelse. Skyllet emballage sorteres som hård plast. Skyl med vand, hvis produktet kommer på huden eller i øjnene.