Villa Kristina
Villa Kristina
Ikonisk i sin udformning og omtalt inden for arkitekturverdenen: Villa Kristina, tegnet af arkitekterne Wingårdh, var et varmt samtaleemne, da den stod færdig for nogle år siden. Nu er der blevet mere stille ”omkring Kristina”, men for Sioo Wood Protection er huset mere interessant end nogensinde. I et spændende forskningsprojekt vil vi se og følge, hvordan SiOO:X-produkterne har udviklet sig over tid. Hele husets udvendige facade er kiselbehandlet med SiOO:X. Sammenlagt drejer det sig om 357 m² træareal, som er beskyttet mod vind, vejr og mikroorganismer.
Det er ikke helt let at komme til Villa Kristina. Halvøen Näset er en labyrint, et tidligere feriehusområde med snoede veje over bjerge og dale – i dag et af de mest eftertragtede boligområder i det vestlige Göteborg.
Når man så omsider har fundet frem til adressen, melder næste problem sig: Hvor er indgangsdøren? Huset har ikke nogen hoveddør i ordets traditionelle betydning, men i stedet en meterlang, glat og smuk facade helt i træ. Fyrrepanelerne er grånet fint og er takket være SiOO:X-kiselbehandling beskyttet mod organiske angreb i lang tid fremover. Der er heller ikke nogle pletter eller ujævne partier at se på panelerne. Endetræet yder god modstand mod fugt. Formålet med turen føles allerede opnået: ”Mission accomplished”!
Men man tager ikke bare tilbage fra Villa Kristina uden en nærmere udforskning af denne træbeklædte arkitektur, som er omtalt i hele landet. Arkitektparret Karin og Gert Wingårdh står bag tegningen, og Villa Kristina var et varmt samtaleemne, da den stod færdig i 2014! Huset er et atriumhus, det er godt skærmet mod indsyn, men åbner sig op mod en stor indergård med forskellige niveauer, trapper og havemøbler. Træ i forskellige grå nuancer gør et gedigent indtryk.
Et fyrtårn af inspiration
Villa Kristina står på et højt sted og skuer ud over havet. Et højt udkigstårn er det, som springer i øjnene: både i højden og i designet. Den underlige hældning forbløffer lidt, og man må grave dybt for at finde referencer: et billede af Babelstårnet dukker op, men bliver hurtigt forkastet. I kystområdet tæt på Göteborg er det nok mere nærliggende at tænke ”fyrtårn”. Her kommer lyset fra solen, som spejler sig i de store glaspartier.
Men netop hældningen gjorde, at tårnet fik en specialbehandling: SiOO:X træbeskyttelsessystem i to trin betyder, at overfladebeskyttelsen (trin 2) skal påføres endnu en gang ved behov for at opnå en tørrere og farvemæssigt mere ensartet lys overflade. På en vertikal facade skal dette som regel gøres efter 4-7 år. Men her var en facade, som ikke var helt lige, hverken vertikalt eller horisontalt! Efter samråd med Sioo Wood Protection i Göteborg valgte familien at efterbehandle selve tårnpartiet allerede efter 2 år. De øvrige vægge klarede sig længere, præcis som de skulle.
I dag er tårnet et fyr af inspiration: Det løfter huset op til 4 meter og giver en fantastisk udsigt over havet. En imponerende tagterrasse ”forhøjer” oplevelsen yderligere og frister til nydelsesrige stunder uden døre. En etage nede ligger selve terrassen, vind- og solbeskyttet mod øst – en god ting ved vestkysten, hvor man gerne bygger ”i læ”.
Træ og granit i forskellige gråtoner
Også terrassebrædderne er SiOO:X-behandlet og gråner smukt med årene – og det passer glimrende til de grå granitklipper, som stikker ud rundt omkring på grunden. Huset hviler forresten direkte på urfjeldet, forankret på såkaldte ”sokkelsten”, som giver et elegant og let indtryk. En innovativ metode til etablering af fundament: man slipper for at sprænge, sparer penge og skåner bjerget. Ligesom klippen changerer SiOO:X-fladerne i forskellige gråtoner, hvilket værdsættes af ejeren. Man er omhyggelig med at pleje det fine indtryk med jævnlig vedligeholdelsesvask og ”lidt ekstra kærlighed” i form af SiOO:X Overfladebeskyttelse på udsatte steder.
Villa Kristina har inspireret mange, siden den blev færdiggjort, og projektet er nøje beskrevet i bogserien ”Wingårdhs villor”. I bogen om ”Kristina” kan læseren følge med på hele rejsen: fra det allerførste møde med bygherren til det sidste søm bliver slået i. Bogen er rigt illustreret med autentiske billeder, byggetilladelser og relationstegninger, der alle indgår i byggeprocessen.