Handywoman
Handywoman
Hendes varemærke er den lyserøde trøje, hendes udstyr en værktøjskasse samt en boremaskine! Jeanne Marie Forback er professionel ”Handywoman” og hun hjælper andre kvinder med at reparere ting i hjemmet. Nogle gange sker det, at en enkelt mand med ti tommelfingre beder om gode råd fra Jeanne, men hendes virksomhed hedder ”Handywoman2Woman” af en bestemt grund: at samle kvinder omkring en fælles interesse for håndværk.
”Jeg ved, at mange kvinder ikke har tid eller mulighed for at tage sig af gør-det-selv-projekter”, siger Jeanne Forback. ”Der findes kvinder – og mænd – som ikke engang ejer et stykke værktøj, og i visse hjem mangler der helt skruer og søm! Alligevel har mange en lang ’to-do-list’ over ting, der skal hænges op, repareres, vedligeholdes eller til og med ombygges i huset.” Disse mennesker er derfor som regel nødt til at hyre en håndværker.
”Men netop vi kvinder stiller ofte enormt høje krav til indretning: vi har et helt andet fokus på hjemmet!” Den sympatiske ”Handywoman” fra Århus genkender de klare, individuelle ønsker, som mange af hendes kunder har: ”Har man sine egne ideer og opfattelser af, hvordan det skal være – funktionalitet, design og udførelse – så foretrækker mange at lave det selv lige fra starten!”
Og Jeanne hjælper dem alle på vej til et perfekt hjem: Med indholdsrige DIY-workshops har Handywoman siden 2016 uddannet omkring 1.000 kvinder til ”certificerede handywomen”! På en sådan workshop samles en gruppe af deltagere hjemme hos Jeanne uden for Århus, hvor de lærer forskellige håndværk fra grunden.
Og selvfølgelig skal man også have det sjovt! De fleste, som deltager i hendes kurser, gør det for fornøjelsens skyld, men bagved ligger ofte en praktisk årsag: ”Der er nok mange, som ikke har lært at bruge en boremaskine eller ordne kabler bag en væglampe, men pludselig er der behov for denne kompetence i hverdagen!” Hvis man altid er nødt til at bede en nabo eller sin far om hjælp, som kan en DIY-workshop bestemt være en god idé. Eller også hyrer indretningsinteresserede kvinder en ”Handywoman” direkte til lettere håndværksarbejder i hjemmet.
I Danmark er mange aviser og radiostationer blevet opmærksomme på Jeannes initiativ. Eftersom hun oprindeligt er marketingmedarbejder, kan hun kunsten at udbrede budskabet om DIY-trenden. ”Jeg har ikke nogen håndværkerbaggrund, men via min store interesse for håndværk og lignende har jeg mange års erfaring og kan tilbyde forskellige løsninger og forslag. Desuden er jeg meget kreativt indstillet, når det gælder om at reparere eller genbruge ting.” Og det er jo virkelig oppe i tiden!
Hjemme i Århus har Jeanne en række spændende projekter i gang. Den seneste byggearbejdsplads er Handywomans eget værksted med undervisningslokale og lager. Omkring den 140 m² store lade blev der opført store udendørsarealer af træ, en omkringløbende terrasse til at nørkle og arbejde på. Jeanne ledte efter passende løsninger til træbeskyttelse og fik øje på SiOO:X, som også forhandles i Danmark. ”Jeg kan blive helt lyrisk over SiOO:X – et fint, vandbaseret, miljøtilpasset produkt, som er baseret på kisel og kalium og er let at påføre. Så jeg behandlede min værkstedsterrasse med det samme, og derudover nogle havemøbler og hele min køkkenhave med plantekasser.”
Kiselbehandlingen blev foretaget i starten af sommeren. Træbeskyttelsessystemet skal nu arbejde inde i træet for at hærde og gråne tømmeret. Den fine farveudvikling til sølvgråt vil komme i løbet af sommeren og burde være perfekt netop til efteråret, hvor Jeannes store dag nærmer sig. ”Før vi tager det nye værksted i brug, holder vi bryllup på terrassen!” afslører Jeanne. Der stilles altså høje krav til underlaget, når Handywoman siger ja til sin kæreste Dan. SiOO:X sender lykønskninger til Danmark!