Villa Björnberget

Villa Björnberget - en skandinavisk husdröm i modern tappning.

Huset som växer ihop med sin plats.

Et naturparadis, som alligevel ligger midt i Stockholm, finder man omkring Björnberget i Nacka kommune. Høje fyrretræer, klippestier og blåbærbuske danner kulissen for en skandinavisk husdrøm i moderne udgave: Villa Björnberget er et af mange nybyggerier i den skovrige del af Nacka. Huset smelter perfekt ind i et område, som i højere grad ligner en rustik sommeridyl end en parcelhusforstad.

 

Stil, materialevalg og detaljer er et katalog over nordisk byggekunst, og Villa Björnberget er derfor blevet nomineret til ”Archilovers Best Project 2018”. Blikfanget er taget af metal og en facade i træ: Til de lyse fyrrepaneler valgte man SiOO:X Premium Panel som giver en smuk sølvgrå patina over tid.

 

Bag tegningen står Delin Arkitektkontor og Buster Delin, uddannet på Beckmans School of Design i Stockholm, hvor han i dag også underviser. Med bred erfaring inden for design og høje krav til udførelse af detaljer stræber han efter en æstetisk og karakterfuld arkitektur. ”Jeg ser mig selv som en håndværker”, siger arkitekten. Hans projekter er ofte enkle, men livlige huse, hvor man kan mærke individet og processen bag.

021

”De huse, vi tegner, må gerne vokse sammen med stedet”, siger Buster, og det var virkelig tilfældet med Villa Björnberget! Huset blev nemlig først planlagt som et moderne svensk bondehus (”parstuga”), men det voksede gradvist i omfang. Det blev forlænget lidt efter lidt, dog i zigzagform, og i dag er der rigeligt boligareal til en familie plus en hel gæstelejlighed under samme tag.

 

Forlængelsen blev placeret på en smart måde, så man udnyttede grunden og lyset optimalt. Til sidst havde man tre bygninger ”sat sammen”, med hele tre terrasser mod sydvest, som er oplagte mødesteder for beboerne om sommeren. At man kan opdele terrassen i forskellige områder er kun en fordel for den store familie med mange interesser.

 

Hovedhuset følger ligesom de to tilføjede ”hytter” en traditionel stil, hvor væggene ikke er højere end nødvendigt. Før som nu sparer den lave taglinje materiale og energi for hele huset. Det stejle tag er beklædt med galvaniseret, sinusbølgeplade og giver et ”lysende” første indtryk af huset – plus at den lyse overflade reflekterer sollyset, så man undgår for voldsom opvarmning om sommeren.

 

Facadepanelerne af fyr har gennemgået en omhyggelig SiOO:X-behandling. En miljøtilpasset måde at beskytte træet på via kiselmineraler, som trænger ind i fibrene og danner en mekanisk barriere mod mikroorganismer. Buster Delin fortæller, at SiOO:X-væsken blev påført på forhånd på hvert enkelt træprofil med spraypistol og pensel. En smidig måde at opnå et ensartet resultat på, med ekstra fokus på endetræet, som er mest udsat for fugt og snavs.

bjornberget2

På Villa Björnberget kan man også iagttage SiOO:X’s udvikling over tid: Eftersom hovedhuset stod færdigt først, er kiselprocessen nået længere netop her. De to tilbygninger blev behandlet senere og er lidt bagud, når det gælder gråningsprocessen. SiOO:X var til stede i Nacka for at give husejeren tips og plejeråd, så han kunne opnå samme fine resultat på alle overflader.

 

Facaden vil komme til at matche tagets farve, i takt med at kislen i SiOO:X modnes. Processen frem mod en hærdet og sølvgrå træoverflade fortsætter i op til 3 år efter første påføring.

Vælg venligst Pro eller forbruger
Pro For virksomheder og arkitekter
Forbruger For forbrukere